Kursus udbydes

Introduktion til stress-reduktion

Jeg tilbyder nu to forskellige kurser, der kan hjælpe dig i hverdagen til at modstå eller aflade stress. Kurserne giver dig forskellige enkle og effektive metoder, som gennem en lille daglig indsats kan give dig en stor gavnlig effekt. Kurserne er tilrettelagt, så de kan tages enkeltvis. Du kan også med fordel vælge begge og få fyldt din personlige "værktøjskasse" op med gode redskaber mod stress.

 

TRE mod Stress 

TRE (Traume Releasing Exercises) er et nyere og vigtigt bidrag til behandling af traumer, spændinger eller stress. Det er en kropsorienteret metode, som er let at lære. TRE er ikke egentlig terapi, og du behøver ikke italesætte dine udfordringer for at få udbytte af metoden. Metoden anvendes til at selvregulere dit nervesystem når du har ophobet stress- eller traumeenergi.

Jeg vil på kurset give en introduktion til historien og teorien bag TRE metoden. Herefter vil du prøve øvelserne på egen krop og dermed indarbejde værktøjerne, under min guidning, så du efterfølgende selv kan udføre øvelserne når behovet for at ryste sig fri af stress opstår.

TRE kurset strækker sig over tre mandage af to timer pr. gang. Kursusdagene er følgende: 20. marts , 27. marts  og 3. april 2017. Der vil være både et formiddagshold fra kl. 10 til 12 samt et eftermiddagshold fra kl. 16.30 til 18.30 så du kan vælge det tidspunkt, som passer bedst ind i dit liv.

 

Mindfulness mod Stress

Mindfulness er et stærkt værktøj , der hjælper dig til at være tilstede i dine sanser og tage livet ind. Regelmæssig mindfulness træning har bevist effekt på at reducere stress, og gøre dig mere robust overfor de udfordringer livet byder på.

På dette kursus får du en overskuelig introduktion til mindfulness, og jeg guider dig gennem små øvelser du efterfølgende kan lave, hvor som helst behovet for det måtte opstå. Med fra kurset får du også kursusmateriale, til brug i din efterfølgende træning når kurset er veloverstået.

Mindfulnesskurset strækker sig - som TRE kurset - over tre på hinanden følgende mandage af to timer pr. gang, med følgende kursusdage: 24. april, 1. maj og 8. maj 2017.
Der vil også her være mulighed for at melde sig på et formiddagshold fra kl. 10 til 12 eller et eftermiddagshold fra kl. 16.30 til 18.30.

 

Pris og praktisk

Prisen for henholdsvis TRE- og mindfulnesskurset er 1050 kr. pr. stk.

Vælger du begge kurser og hermed give dig selv to vanvittige stærke værktøjer til reduktion af stress, har jeg en samlet tilbudpris på kun 1950 kr for begge kurser og som ekstra bonus giver jeg et tilgodebevis på en Acces Bars session til en værdi af 700 kr. Acces Bars er en afspændende behandling, som er særdeles effektiv ved stress og spændinger.

Tilmelding til TRE kurset senest mandag d. 13. marts og til mindfullnes kurset senest fredag d. 7. april på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på mobil 20879357. Oplys dit navn og gerne et telefonnummer du kan træffes på. Husk at oplyse hvilket kursus (TRE, mindfulness eller begge) og tidspunkt du ønsker at tilmelde dig på (formiddag eller eftermiddag).


Du får en bekræftelse fra mig, hvis der er plads på holdet samt en anvisning på betaling - hvis der ikke er plads, får du mulighed for at komme på venteliste. Når betaling er modtaget, er du endeligt tilmeldt. Tilmelding er bindende og kursets pris refunderes ikke med mindre kurset aflyses. Hvis du ikke kan deltage har du mulighed for at give din plads til en du kender.


Holdene går igang ved min. tre deltagere, og der er plads til max. seks deltagere pr. hold. Såfremt et hold du er tilmeldt ikke bliver til noget, får du selvfølgelig dine penge retur.

Kurserne foregår i min praksis på Meteorvej 4 i Herlev.

 

Online tidsbestilling

Book an appointment with Salon using SetMore

Her finder du mig

PRAKSIS

Meteorvej 4
2730 Herlev

CVR.nr.: 32877591

Kontakt mig

+45 20 87 93 57

birgitte@dansmedlivet.nu